Retningslinjer for udendørs kendo træning i forbindelse med COVID-19

DKFs Retningslinjer for udendørs kendo træning i forbindelse med COVID-19

Kendo er som udgangspunkt en indendørssport men en væsentlig del af en træningssession kan udføres udendørs og under forhold der lever op til sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Vi har I DKF valgt at opbygge vores retningslinjer generelt på baggrund af DGI/DGFs retningslinjer tilpasset de særlige forhold der er gældende i Kendo.

Hertil tilføjes nogle retningslinjer for de træningstyper der egner sig til udendørstræning og aktiviteter der ikke kan gennemføres.

Generelle retningslinjer:

·        At man ikke må samles flere end de nuværende regler foreskriver (10 personer).

·        At der om nødvendigt opdeles i klart afgrænsede træningsområder for at overholde reglerne for forsamlinger

·        At man skal holde god afstand i alle øvelser og ikke komme tættere end gældende afstandskrav fra sundhedsmyndighederne (1 meter pr 11/5 -2020).

·        At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe (Træner medbringer håndsprit).

·        At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde

·        At man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som for eksempel feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.

·        Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen.

·        Alt anvendt udstyr, skal som udgangspunkt være personligt. Der kan ske udlån af udstyr men samme udstyr kan kun bruges af 1 person og rengøres efter brug.

·        Det forudsættes, at klubhuse og fælles omklædnings- og badefaciliteter stadig ikke er tilgængelige.

·        Der skal være adgang til det sted eller anlæg, hvor udendørsaktiviteten foregår. (Kommunerne kan have særlige restriktioner, som skal respekteres, her skal den enkelte forening selv undersøge dette).

·        Det anbefales at have en kopi af disse retningslinjer med til træning så der ikke opstår tvivlstilfælde

·        Konkrete spørgsmål vedrørende træning og COVID-19 sendes til DKFs Formand der vil bestræbes sig på hurtigst muligt at besvare spørgsmålet.

Træningstyper der egner sig til udendørs træning

·        Almen opvarmning

·        Suburi

·        Udfaldsøvelser uden mål

·        Stigetræning

·        Udfaldsøvelser med slag mod fremstrakt shinai

·        Udfaldsøvelser med slag mod fremstrakt kote

Træningselementer der skal undgås

·        Slag der ikke kan gennemføres uden at 1 meters afstand overtrædes (f.eks do-slag)

·        Slag med efterfølgende kontakt f.eks. tsuba mod tsuba

·        Råb i forbindelse med slag (Kiai)

·        Frikamp (Ji-Geiko)

Guest User