MEN Teknik og hvordan den kan udvikle elever, træner, klub og forbund. Del.2

Følelsen af udvikling er farlig!

Følelsen af udvikling og selvtillid har en positiv indflydelse på teknikken, men følelsen kan også komme til at skygge for nogle underliggende problemstillinger, der kan overhale eleven på lidt længere sigt.

Som elevens niveau stiger bliver bevægelserne mere naturlige, men kigger man efter, vil man ofte kunne se at bevist kontrol og overstyring stadig fylder i udførslen. Det er fordi den grundlæggende metode til at opnå resultater, ikke har ændret sig væk fra kontrol gennem beviste tanker/handling.

Denne overstyring vil stille og roligt begynde at fryser elevens udvikling, hvis den ikke bliver løst.

Gennem personlige erfaring ved jeg, at man godt kan fryse fast i denne tilstand i rigtig mange år, hvis man ikke er opmærksom. Det betyder også at hvis flere sempai i en klub er i denne fastfrosne stilstand, kan det give indtrykket til begyndere og let øvede, at dette er normalt. Derved forkortes horisonten for potentielt udvikling drastisk og kvæler motivationen til at forbedre sig.

Stort set samtidig med at elever når nedkølingspunktet i deres udvikling, vil de blive en del af den øvede gruppe i klubben sammen med deres sempai.

Hvis en stor del af deres sempai reelt stå stille i deres træning, kan de nye begynde at kunne kæmpe lige op med folk, som de før blev udfordret og motiveret af.  

De kan få den forkerte opfattelse at de ikke kan blive bedre og naturligt begynder de at falde fra, fordi motivationen til at blive bedre forsvinder.

Her ligger der et stort ansvar ved træneren for at løfte træningen op på et niveau, hvor eleven igen føler sig udfordret og igen får bank og motivation af sempai.

I sidste afsnit vil jeg give inspiration til hvordan man når op på den næste niveau.

Fangede du ikke del 1 kan du finde den her.

Skrevet af Jens Møllgaard Jensen.

Instruktør i Thy kendo, REN-SHI-KAN